Ciderkonkurrence 2023
Efter de sidste tre års bragende succes med mere end 35 indleverede cidere, er vi stolte af igen at kunne indbyde til Danmarks nok største Ciderkonkurrence, organiseret af Rødding – Æblets by i Sallings Ciderklub – i forbindelse med Æblefestival 2023
Vi afholder konkurrencen for professionelle såvel som amatører, der alle deltager på lige fod. Der voteres ved blindsmagning, så dommerne ikke på forhånd ved, hvis cider de smager på.
Juryen er et dynamisk team af dommere:
– Andreas Kobs Laursen Restaurant Chef på Treetop Restauranten på Munkebjerg Hotel i Vejle. Har flere års Michelin erfaring fra bla. Restaurant Lyst, Restaurant Domestic og Restaurant Under i Norge. I Marts 2023, 3. Pladsen ved Danmarks Mesterskaberne for tjenere.
– Helle Gori Vinhandler fra Hjemmet’s Vine
– Glenn Hjort Andersen Ph.d sensorik Department of Food Science Århus Universitet
Denne gruppe vil smage og vurdere de indkomne duellanter i smag, udseende og aroma i Rødding før årets Festival.
Vinderne vil blive offentliggjort med præmie ceremoni ved Rødding Æblefestival 2023 14. -15. oktober.
Deltagelse i cidersmagningen kræver tilmelding.
Der er 3 kategorier; Tør, Sød og Sjov cider. Deltagerne kategoriserer selv de cidere, de ønsker i konkurrencen.
Tør cider (restsukker under 1020 Oe)
Sød cider (restsukker over 1020 Oe)
Sjov cider- ”open” kategorien kan f.eks. være cider, hvor der er brugt andre typer frugt, æblevin (hvor over 50% af sukkerindholdet stammer fra andet end æblesukkeret i mosten), kryokoncentreretde æbleprodukter, vine med en alkoholprocent over 8,0% vol., og cider krydderier, humle egespåner eller meget, meget andet æble.
Hvis du ønsker at deltage, skal du indlevere minimum 1,4 l i mindst 2 flasker. ( I sjov cider mindst to enheder á 6 serveringer, kontakt hvis du er i tvivl)
Deltagelse koster 100kr hvilket giver dig mulighed for at deltage i alle tre kategorier. Betal når du tilmelder dig via Mobile Pay 78988 – skriv Ciderkonkurrence.
Seneste tilmelding: Onsdag 13. september 2023
til Maureen Sørensen: 40230023, maureensorensen@gmail.com eller Sune Hansen: sunekh@hotmail.com
Evt. fragt sendes til Sune Krogh Hansen Vilevej 11, 7870 Roslev
”Det er min mission at udbrede kendskabet til denne fantastiske og “glade drik”
Maureen Sørensen
Bestyrelsesmedlem



