Ciderkonkurrencen 2022

Løndag den 18. september blev der afholdt cidersmagning i forbindelse med den årlige Ciderkonkurrence før Rødding æblefestival. Vinderne er fundet og bliver offentliggjort lørdag under festivalen. 

Der var 28 cidere i konkurrence i de tre Kategorier. Sød, Tør og Sjov. 

Igen i år var der cidere med fra hele landet: Bornholm, Sjælland, Fyn, Østjylland, Vendsyssel, Thy og selvfølgelig en del helt lokale fra Rødding, Salling, Fur. 

En meget stor del af de deltagende cidere i årets konkurrence er det man i vinverdenen kalder naturvin. 

Der er en stor interesse for bæredygtighed og minimal intervention blandt danske ciderproducenter. 

Det betyder at der ikke anvendes svovl eller andre tilsætningsstoffer. 

Det giver en særlig ciderstil især når det kombineres med vildgæring. Vildgær er den naturlige gær der findes på overfladen af frugt. 

Desuden er syren i æbler lidt anderledes end vi kender fra vin. Det betyder at æblesyren typisk er meget fremtrædende i danske cidere. Det giver en fantastisk friskhed og er med til at øge holdbarheden. Men det har også en meget kraftig smag som nogen mener man skal lære at elske. 

Dommerne Helle Gori Hjemmets Vine i Rødding og Kristoffer Vangsø cider producent for Horn Cider der er med for 3. Gang siger: Feltet er meget bredt – igen. Og mange spændende versioner, men desværre nogle med lidt i ubalancerede. Jeg kunne godt tænke mig endnu mere knald på smagen og mere udtryk. 

Mange af de Tørre dufter virkeligt godt og smagen er ganske syrlig det lader til at være vanskeligt at få rigtig meget fyldighed i. 

Jesper Dalgaard Vild med Vin, der med meget kort varsel erstattede Andreas Kobs Laursen siger: spændende at få lov til at være med og se hvad der rør sig i Cider verden. 

Arrangørerne Ciderklubben OutCiderne fra foreningen Rødding Æblets By i Salling siger: “Der er efterhånden så mange deltagere, at klubben får det lidt svært med at vælge cidere til deltagelse i år har vi kun deltaget med 5 cidere resten kommer ude fra.” 

Selvfølgelig er nogle af foreningens medlemmer også deltagere: Maureen Sørensen siger: “Det er bare så lækkert at få lov til at smage så mange lækre og meget forskellige cidere. Jeg håber da at mine flasker er faldet i dommernes smag.” 

Frits Morh Laursen tidligere flere gange vinder siger: “Jeg fandt lige en enkelt flaske som jeg syntes skulle med. Den synes min kone også smager ganske godt.” 

Jørgen Dalsgaard der også har et par deltagere i konkurrencen siger: “ Vi har sparet lidt på de her flasker for vi synes at de smager rigtig dejligt, det bliver spændende at høre hvad dommerne siger.” 

Venlig Hilsen  

Sune Krogh Hansen 

 

 

 

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Dine cookies vil blive gemt i op til 24 måneder.

Luk