Rødding Æblefestival

10. – 11. oktober 2026

Vi ses den første weekend i efterårsferien i Rødding – Æblets by.

Borgergade 18, Rødding, 7860 Spøttrup.

Lørdag kl. 10-17
Søndag kl. 10-16

Danmarks største vidensfestival om æbler og cider

Er du klar til at dykke ned i en verden af æbler og cider? Hvert år samler vi folk fra nær og fjern til Danmarks største vidensfestival om æbler og cider, hvor der er noget for hele familien. Uanset om du er æbleentusiast, madelsker eller bare vil have en sjov dag med børnene, er der masser at opleve.

Vi ses i Rødding – Æblets by.

Viser vejret sig ikke fra sin bedste side, så kom endelig på besøg alligevel. De fleste af aktiviteterne på festivalen er enten i telte, under halvtag eller indendørs.

 

ÆbleUniverset

I ÆbleUniverset kan du møde landets førende æbleeksperter, der står klar til at dele ud af deres store viden om æblesorter, beskæring, sygdomme og meget mere. Se, smag og duft over 120 forskellige æblesorter. Du kan også få sortsbestemt æbler fra din egen have. Læs mere her.

CiderSpace

I CiderSpace kan du smage på nogle af Danmarks bedste cidere og høre mere om ciderproduktion fra dygtige producenter. CiderSpace byder også på vin, eddike og gastrik. Læs mere her.

Filippa-hjørnet

Vi dykker ned i historien om pigen, der plantede en æblekerne – og lagde spiren til det berømte træ, der senere blev kendt langt ud over Danmarks grænser. Festivalen hylder både fortællingen og den unikke æblesort, som stadig begejstrer med sin smag og sin historie. Læs mere her.

Æblesjov for børn

Rødding Æblefestival er for hele familien, og børnene vil elske de mange sjove aktiviteter. Der er bl.a. skattejagt, æblekast og kreahjørne. Der er også et mini-mosteri for børnene, hvor de kan lave deres egen most. Læs mere her.

Mostehjørnet

Elsker du friskpresset æblemost? Så kom forbi mostehjørnet, hvor vi hvert år moster flere tons æbler. Se hvordan det store mosteri fungerer og køb friskpresset æblemost. Har du æbler i din egen have, så tag dem med og most dem på de mindre anlæg eller i det fælles mosteri. Læs mere her.

Markedsboder

Gå på opdagelse i de mange boder med kunsthåndværk og lokale produkter. Her kan du finde unikke varer og få en snak med de engagerede kunsthåndværkere. Der vil være masser af inspiration og smukke ting at tage med hjem som minde om festivalen. Læs mere her.

Streetfood

Når sulten melder sig, kan du glæde dig til at smage på lækre æbleinspirerede retter fra vores streetfoodboder. Her er noget for enhver smag, og du kan nyde både søde og salte retter med æbler i centrum. Læs mere her.

Se hele programmet for festivalen her:

Mød eksperter & foredragsholdere 

Festivalen byder på en række spændende foredrag fra eksperter inden for æble- og ciderverdenen. Her kan du fx høre om podning, æblesorter og ciderproduktion. Alle foredrag er gratis, når du har betalt entré, så du kan få masser af ny viden med hjem.

Lørdag 10. okt. — 14:00

Magnus Klein Kofoed 

Medejer af Kadeau og stifter af Bornholm Vinegar Company

Lørdag 10. okt — kl. 13:00
Søndag 11. okt – kl. 14:00

Bjarne Larsen

Forsker, hortonom og gartner,
Postdoc ved Wageningen Universitet, Holland

Vi ses til Rødding Æblefestival

Day(s)

:

Hour(s)

:

Minute(s)

:

Second(s)

Entré 

Entré: 50 kr.

Børn og unge under 18 år: Gratis

Medlemmer af Foreningen Rødding – Æblets by i Salling: Gratis

Foredrag er gratis, når du har betalt entré

Åbningstider

Lørdag kl. 10-17

Søndag kl. 10-16

Vores sponsorer

Æblefestivalen er udelukkende drevet af frivillige kræfter.

Vi siger derfor tusind tak til vores sponsorer som hvert år er med til at gøre Rødding Æblefestival mulig. TAK!

Hovedsponsorer

Dalsgaard
v. Dorthe og Jørgen Dalsgaard

Skåhøjgård
v. Ellen og Arne Bisgaard

Spøttrup Svineproduktion
v. Søren Andersen

Sparekassen Danmark